Ikke smølfet ind   Ny bruger
 Medlemsnummer:  Kodesmølf:    
Gammelsmølf

SUGnet.dk

Foreningen Smølf Quest Smølfer Links Smølfeforum
Bagesmølf

Smølfer Uden Grænser

Smølf Quest

SmølfQuest forsiden

SmølfQuest 2ed

SmølfQuest scenarier

Glemt smølfekode?

Medlemsnummer:

Er din email forkert, skal du kontakte websmølfen

May the smurf be with you young smurfwalker.
Printsmølf udgave

SmølfQuest


2nd edition

Downsmølf karakterark (downsmølfet 1042 gange).

Holdet Bag SmølfQuest

Første udgave 1990

Anden udgave 1991

Copyright (C) Claus Ekstrøm 1991

Design:
Claus Ekstrøm

Piskere og playtestere:
Jacob Berg, Jesper Brandt, Henrik Eriksen, Lars Jalking, Thomas Jakobsen, Anders Jønsson, Lars Bech Nielsen + nogle, som jeg ikke kan huske navnene på.
Tegninger:
Peyo

Gamekoncept:
Enelleranden hos Chaosium (Greg Stafford?)

Ideer, forslag samt uberettiget kritik kan sendes til:
SAGA
Ermelundsvej 92 D
2820 Gentofte
Tlf. 31 39 37 40.

Eller:
Claus Ekstrøm
Søndertoften 272
2630 Tåstrup
Tlf. 42 99 95 52.

Introduktion

SmølfQuest er et rollespil, som foregår i smølfernes verden. Man spiller en smølf, som lever i den verden, der er beskrevet (illustreret) i de danske smølfetegneserier (dem fra CARLSEN if). Der er ikke taget højde for de oplysninger, som eventuelt måttet være fremkommet i de belgiske albums, og de meget gamle albums, hvor smølfeme hed snøvser, er ikke medregnet (da jeg kun har læst 'Snøvs den Store, som ikke er anderledes end Smølf den Store" altså på nær navnet).

Det skal lige siges, at det er ved at være umuligt at opdrive smølfe tegneserierne man kan ikke købe dem mere, og i Høje Tåstrup kommune er bibliotekets smølfetegneserier så slidte, at de ikke er til udlån mere (er de mon blevet smidt ud?). Der er desuden heller ikke brugt oplysninger fra de helt nye tegneserier om smølferne (Babysmølferne og Pilotsmølfen). Man skal være opmærksom på at der kan opstå fejl, hvis man bruger de oplysninger, som forekommer i disse albums.

SmølfQuest er et rollespil lige som alle andre rollespil. Man spiller en ... hvor man..., og man ... man spiller ikke mod hinanden, men med hinanden ... derfor må man ... ingen vindere og tabere ... og så ... have det sjovt. Nok om det. SmølfQuest er et helt almindeligt rollespil, og man bruger Basic RolePlaying systemet.

Hvis man ikke ved, hvad en smølf er, så kan man læse afsnittet om smølferne (se næste side), men det bedste ville nok være, hvis man læste nogle af tegneserierne, som er gode til at beskrive smølferne, deres liv og deres leve og væremåde. Det kunne for eksempel være:

Smølferne og Kraxelikroxen
Astrosmølfen
Tryllesmølfen
Smølf den Store
Smølfine *
De sorte Smølfer
Smølfe for og smølfe bag
Smølfesuppen
Smølfehistorier
De olympiske smølfer
Henrik og Hagbart: Den fortryllede fløjte

De tegneserier, som er mærket med en stjerne, beskriver smølferne rigtig godt, og ud over at være underholdende læsning kan de måske også give ideer til SmølfQuesteventyr, men det vil vi ikke komme ind på her. Rigtige kreative spillere/GM'ere vil måske endda ty til at høre Johnny Reimars smølfesange. De er da også "meget gode", men de er desværre behæftet med nogle små fejl, som man skal være opmærksom på se afsnittet om smølfer.

I Smølfquest bruger man de helt almindelige terninger: T4, T6, T8, T10, T12, T20 og T30 (meget vigtig). Hvis man ikke ved, hvordan man læser terningerne, eller hvad 2T6+6 betyder, så skulle man nok finde på at spille et mere seriøst (og lettere) rollespil end SmølfQuest.

Det skal lige gøres opmeerksom på at SmølfQuest er det originale smølfrollespil. Det var Holdet Bag SmølfQuest, der først introducerede ideen. Efter FASTAVAL '90 fik modebegrebet SMØLF rigtigt fat, og man læser nu om smølfspil i TROA, Smølf Hulk osv. Vær opmærksom, på at de kun er efterligninger af det eneste rigtige rollespil om smølfer.

Smølferne

Hvad er en smølf? For de stakler, som ikke har læst tegneserierne, kommer her en kort forklaring på, hvad en smølf er. En smølf er en lille bla ... smølf. De er omkring 5 cm høje, har blå hud, fire fingre på hver hand og en lille rund hale.

De fleste mennesker har den opfattelse, at smølferne er omtrent 3 æbler høje (det har været umuligt at spore ophavsmanden til denne oplysning, men der går rygter om at det er selveste Johnny Reimar), men dette er ikke rigtigt. En smølf er ca. 5 cm høj og passer derfor pænt i størrelse med de figurer, som man kan købe (størrelsen bliver så 1:1).

For at lære noget om smølferne og deres livsstil, bør man nok læse tegneserierne, men for dem, som ikke har læst disse klassikere, kommer her en ultra fantastisk overfladisk beskrivelse. Smølferne bor i deres landsby kaldet Smølfernes Landsby. De bor i huse lavet af store paddehatte/svampe, som de har indrettet praktisk. Smølfernes Landsby ligger i udkanten af en enorm skov, og den ligger så afsides og "så godt gemt", at mennesker kun sjældent finder frem til den (se kortet på næste side).

Smølfernes leder er Gammelsmølfen en viis gammel smølf, som forsøger at "få det hele til at køre". Smølferne bruger deres hverdag på at arbejde og indsamle mad (sarsaparilla er en udsøgt spise blandt smølferne), men der er også masser af tid til at spille bold, slappe af og holde fest. Undertiden er der naturligvis også nogle fælles opgaver, som skal laves (som da smølferne byggede broen over smølfefloden eller da de byggede dæmningen), men det hører jo med.

På trods af at smølferne er meget konservative i deres tankegang, er de alligevel ikke bange for at prøve noget nyt, opfinde det, de mangler eller kaste sig ud i de eventyr, de måtte "møde". Det ender dog altid med, at de vender tilbage til "sådan som det var før", og derfor er det sjældent, at der kommer nye ting, maskiner og traditioner ind i smølfernes liv.

De tre stadier

En smølfs liv kan deles op i tre stadier. Det første stadie er ungdomsårene, hvor en smølf skal ud og prøve kræfter med naturen, sig selv og sine kammerater. Dette stadie varer ca. 450 år (dette varierer fra smølf til smølf), og den unge smølf bliver i denne tid kaldt Smølf. Han har endnu ikke skaffet sig et navn, og har ikke fået sig et tilnavn, som de ældre smølfer (for eksempel Brillesmølf, Pyntesmølfen eller Stærkesmølf). En nylavet smølf er mellem 103 og 400 år og han er derfor en helt almindelig smølf, som bliver kaldt Smølf. De smølfer, som er under 100 år er meget unge (de såkaldte ikkehundredår smølfer), og det er sjældent, at de tager på eventyr. Hvis man har vildt meget lyst, kan man sikkert få lov at spille en ikkehundredår smolt, men det er naturligvis GM'en, som bestemmer det.

Når smølfen bliver omkring 400 år finder han langsomt ud af, hvad han skal og vil her i livet han får sit "kald". I starten fornemmer han det blot som en interesse, men i løbet af det næste tiår vokser interessen for kaldet, og smølfen søger efter at specialisere sig inden for sit "fag". Mens man har denne fornemmelse, og inden man finder ud af, hvad man vil være, når man bliver "stor", så er man stadig i det første stadie, men når man endelig er helt sikker i sin sag, så slår man sig ned i Smølfernes Landsby, og får et tilnavn, som passer til sit "kald".

Et kald er sjældent relateret til en færdighed (har du maske hørt om Snigesmølf?), det er mere sandsynligt, at det afspejler en del af smølfens personlighed (Pyntesmølf, Gnavensmølf) eller ens profession (Tryllesmølfen, Stærksmølfen). Rent spilteknisk skal man have 90% i en færdighed, som blot er en smule relateret til det, man vil være (Gnavensmølf har for eksempel over 90% i Tal Smølfsk), men dette bliver forklaret i afsnittet om rollespilssystemet.

Det andet stadie varer fra smølfen er ca. 450 til han er ca. 700 år. Dette stadie træder han ind i, når han har specialiseret sig, og han har fået et navn. Man er blevet en vigtig del af Smølfernes Landsby (er der måske nogen, der kan undvære Brillesmølf?), og på nuværende tidspunkt har smølfen ikke så megen lyst til at tage ud og opleve verdenen, for der er jo brug for ham derhjemme. GM'en, som har ufattelig meget magt i dette spil, kan bestemme, om spillerne må bruge "specialiserede" smølfer i hans eller hendes kampagne. Det tredie og sidste stadie er, når man bliver en rigtig gammel smølf ligesom Gammelsmølfen. Da det ikke er muligt for spillere at blive dette springer vi dette stadie over.

Om at snakke smølfsk

Smølferne kan opdeles i to grupper Nordsmølferne og Sydsmølferne. Den eneste forskel på disse to grupper er den måde, de taler på. Nordsmølferne sætter "smølf" sidst i sammensatte ord, mens Sydsmølferne sætter "smølf" først. Nordpå kalder man en lille sød pige, som skal besøge sin bedstemor for "den lille Rødsmølf", mens det sydpå bliver kaldt "den lille Smølfehætte".

Når man laver en ny smølf, så skal man vælge, om det skal være en Nord eller en Sydsmølf. Når man spiller SmølfQuest skal man naturligvis snakke smølfsk. GM'en er naturligvis fritaget, så han kan formidle de korrekte oplysninger til spillerne, for hvis man ikke er helt inde i sproget, så kan man nemt blive i tvivl, når man får at vide, at der henne på smølfen står nogle flotte smølfer i en aflang glassmølf, og smølfernes skygge laver underlige figurer på smølfen (læg mærke til at GM'en i dette tilfælde snakkede som en Nordsmølf). Det er naturligvis tilladt som GM at snakke smølfsk, hvis man har lyst.

Smølfers syn på smølfer

For nogle af os "almindelige" mennesker kan man ved første øjekast godt have svært ved at se forskel på smølferne. Det skal lige nævnes, at smølferne ikke har disse problemer. De kan nemt se forskel på hinanden, og huske hinandens navne. I tegneserien "Smølfe for og Smølfe bag" opstår der en konflikt mellem Nord og Sydsmølferne. Det begyndte med at smølferne diskuterede, om det hed en smølfetrækker eller en propsmølfer. Når man spiller SmølfQuest, så er smølferne blevet gode venner igen og de kommer ikke op at toppes på grund af sproget. To smølfer vil aldrig bruge tid på at diskutere, om det hed det ene eller andet de synes blot det er sjovt, at den anden ikke kan udtale ordet korrekt.

Blomsterne og bierne

Tilbage er der kun at nævne, hvordan smølferne formerer sig. Men da dette er et pænt rollespil (har du måske på nuværende tidspunkt set nogle halvnøgne Smølfiner, der går i så små toppe, at smølferne er ved at falde ud til alle sider?), vil vi undgå at komme ind på det her (men jeg skal da nævne, at storken måske har en klo med i spillet). Hvis man ikke ved det, er man alligevel ikke gammel nok til at spille SmølfQuest. Det er ikke Gargamel, som har skabt nogle små babysmølfer for at genere smølferne (ideen er allerede brugt i "Smølfine").

Sådan laver man sin Smølf

Når man skal spille SmølfQuest, så er det nødvendigt, at man har en figur man kan spille. Derfor skal man starte med at rulle sin figur. Det ville være uhyggelig smart at kopiere det figurark, som er med bagerst. Figurarket gennemgås kort, mens der forklares, hvordan de forskellige felter udfyldes. I den øverste rubrik står alle smølfens personlige oplysninger hudfarve, hvad for noget, tåj han går i, navn og så videre. På linjen ved Smølf Navn skal man skrive navnet på sin smølf. Husk på, at han hedder Smølf, hvis han er en smølf i første stadie, og hvis han er en smølf i andet stadie skal man skrive hans navn. Hvis han er en smølf i andet stadie skal man desuden også huske, at han skal have 90% i sin specialiserede færdighed. Det er ikke sikkert, at din GM vil have specialiserede smølfer med, så spørg ham/hende om det er i orden.

Under Race skriver man, om det er en Nordsmølf eller en Sydsmølf. Dette kan man vælge frit, da det kun er sproget, der er forskelligt for Nord og Sydsmølferne (om man smølfer for eller smølfer bag). Alder slås på 3T100 + 100 og føres ind. Hvis man er meget ung, så kan man ikke vælge en smølf i andet stadie. Køn er som regel hankøn, men dette afhænger af din GM. Normalt er smølfer (på nær Smølfine) hankønsvæsner, men det kan være, at du kan få lov til at spille en kvindelig smølf. Det er dog GM'en, der bestemmer, og det tilrådes på det kraftigste, at man starter med at spille almindelige smølfer. På stregen ved Spiller navn skriver man sit navn. Hvis man hedder Knud Holgersen og skal til at lave en SmølfQuest figur, så skriver man Knud Holgersen man skriver ikke "sit navn".

Man finder ud af sine karakteristika ved at fordele 72 points ud på Styrke (STY), Helbred (HLB), Intelligens (INT), Magisk Kraft (MAK), Behændighed (BEH) og Udseende (UDS). Størrelse (STØ) er automatisk 1, når man er en smølf. Den højeste værdi, som en karakteristika kan have, er 18 og den mindste er 3 (på nær UDS, hvor det mindste er 11).

Smølfens Skade Bonus afhænger af hans styrke. Hvis han har 11 eller mindre i STY er hans Skade Bonus T4, ellers er den 0. Move Rate er automatisk 2. Magi Points er lig med ens MAK og livspoints er lig med gennemsnittet af ((STØ*10)+HLB), som er det samme som (HLB+10)/2. Der rundes op.

Det kan måske lyde lidt voldsomt, at smølferne har så mange Livspoints, men man skal regne med at det er indbyrdes, at disse tal tæller. Hvis de kommer op at toppes med mennesker, så har de små blå kun en tiendedel af dette tal, men mere om det i afsnittet om omregning til andre rollespil. Dette var den første og øverste rubrik. Nu går turen videre til rubrik nummer 2, hvor alle smølfens færdigheder står. En smølfs færdigheder afhænger af hans samlede karakteristika. Man tager summen af hans karakteristika (som altid er 72+1 = 73) og ganger med 3 = 219. Dette antal point har han til at fordele frit ud på hans færdighed. Han skal dele points ud på mindst 16 færdigheder, og mindst 5% på hver der er ikke noget maksimum. Hvis man er i tvivl om, hvad de forskellige færdigheder gør, så kan man eventuelt bruge sin sunde fornuft, et andet basicroleplaying rollespil, eller, hvis alt andet svigter, se under gamesystemet, da de muligvis står beskrevet der.

Når man skal vælge weaponfærdigheder, så. bor helt almindelige, unge smølfer nøjes med at vælge de våben, som allerede er angivet på figurarket. Hvis man er interesseret i nogle exotiske færdigheder (både våben og "almindelige"), så snak med GM'en først. Meget pædagogisk vil der nu blive vist et eksempel på, hvordan man kunne lave en smølf. Dette eksempel skulle helst bevirke, at man bliver endnu mere forvirret end man vår i forvejen.

Min Smølf skal være en helt almindelig begyndersmølf, så han får navnet Smølf. Efter få sekunders overvejelse finder jeg ud af, at Smølf skal være en ægte NordSmølf, så Smølf kalder det en smølfetrækker og ikke en propsmølfer. Dette skrives under Race. Så slår jeg Smølfs alder: 34+62+12+100 = 208, så han er altså en ret ung smølf, men det er også helt OK. Køn er (naturligvis) hankøn. De 72 points bliver fordelt således: STY 10, HLB 16, INT 10, MAK 12, BEH 12, UDS 12. STØ er 1. Da Smølf "kun" har 10 i STY, så er hans Skade Bonus T4, og hans Hastighed er automatisk 2. Smølfs magi Points er lig hans MAK som er 12. Hans livspoints bliver 13, da hans HLB er 16. Smølf har nu 219 points at fordele ud på sine færdigheder.

Rollespilssystemet

Brug af færdigheder

For at præstere et eller andet skal man slå under sin færdighedschance med T100. Hvis man slår 01-02 på terningen, så lykkes det perfekt. Slår man derimod 99-00 (hvis smølfen har 99% chance, så kun 00), så har man fumlet. GM'en bestemmer hvad der sker med hhv. perfekte og fumlede slag. Man kan naturligvis kun lave perfekte slag, hvis man normalt har en chance for at det lykkedes. Det er altsa ikke muligt for en stum at synge ligegyldig hvor godt han slar. Hvis noget er så svært, at det ikke er nok bare at klare det med ens normale chance, så kan GM'en for eksempel sige, at man skal slå 30 under sin færdighedschance. Det er desuden meget almindeligt, at der ikke er nogle færdigheder, som dækker over en bestemt situation, og GM'en kan da blot opfinde en midlertidig færdighed, hvor han så bedømmer, hvor godt man skal rulle, for at det lykkes.

Hvis smølferne bliver ramt, så ruller man en T20 for at se, hvor man rammes. Denne tabel findes på figurarket. Hvis der opstår nogle problemer, så kan man undtagelsesvis skæve en smule til RuneQuest eller opfinde sine egne regler.

Sådan bliver smølferne bedre

Hver gang man har slået under sin chance i en færdighed, skal man sætte et kryds i rubrikken ud for den (hvis den altså har en rubrik). Disse krydser må kun sættes, hvis man bruger færdigheden i en stresset situation (GM'en bedømmer, om den er stresset), eller hvis man kan komme til skade, hvis den ikke lykkedes (for eksempel når man klatrer). Når man er færdig med at spille for den dag/aften, kan man stige i sin færdighed, hvis man med en T100 kan rulle over den nuværende færdigheds chance. Antallet af point man stiger, afhænger af det niveau, som færdigheden var på før (se Tabel 1). Dette skal reflektere, at det bliver sværere og sværere at stige, jo bedre man er.

Tabel 1
FærdighedschanceStigning
0-33T6
34-66T4
67-99T3

Sådan dør ens smølf

En smølf dør, når hans Livs Points kommer på nul eller under. Dette kan ske på følgende måder: Smølfen drukner, falder ud over klippeskrænter, bliver fanget af væmmelige monstre, drikker gift, bliver kørt over, bliver begravet under etellerandet, mister hatten, bliver bidt i halen af en gnæksmølf, åbner bøger om nationaløkonomi. Dette er naturligvis ikke de eneste måder, som en smølf kan dø på Gamemasteren kan sikkert finde på en hel masse andre modbydelige måder til at slå de små blå ihjel på.

Smølfernes Magi

Ja selvfølgelig er der magi i SmølfQuest. Det ses tydeligt i flere af tegneserierne (for eksempel i Tryllesmølfen), og nogle få af smølferne kender en del til at trylle. Se umiddelbart efter indledningen på side 172 i supplementet til SmølfQuest Smølfernes koglerier for at finde frem til den type magi som din smølf bruger. Hvis man ikke er i besiddelse af Smølfernes Koglerier, så har ens smølf ingen magi, ud over den, som Gammelsmølfen giver ham.

Omregning til andre rollespil

Hvis man skal omregne stats fra andre (mindre) kendte spil til SmølfQuest, så skal man regne med, at et menneskes STY og STØ er 10 gange så store. Et menneske, der i Call of Cthulhu har STY 12 har så STY 120 i SmølfQuest. Hvis man vil introducere smølfer i Stormbringer eller Runequest, så har en smølf med STY 12 så STY 2 og STØ 0,1. MAK, INT, BEH og HLB forbliver de samme. UDS må man selv holde styr på det er nok sjældent, at et menneske er interesseret i at "score" en smølf. Man skal ogsa huske at ændre Livs Points med mere, hvis man bruger smølfer i andre rollespil, men dette frardåes på det kraftigste, da smølferne hører hjemme i SmølfQuest.

SmølfPoints

Hvis GM'en har lyst, kan man bruge SmølfPoints. SmølfPoints er en form for heltepoint, som gør at smølferne kan overleve i en verden, hvor der er mennesker og dyr, som er mange gange større end smølferne. Alle smølfer starter med ét SmølfPoint. Når man bliver ældre, eller hvis man præsterer noget godt, så kan man få flere SmølfPoints. Det er GM'en, som skal have styr på, hvor mange SmølfPoints, som hver spiller "har tilgode". Derfor kan man som Smølf aldrig vide præcist, hvor mange SmølfPoints, man har (på nær i starten altså). SmølfPoints kan bruges til at gribe fast i den flyvende stork med den ene hånd, mens man med den anden holder fast om Smølfine, der ikke laver andet end at skrige. Man skal lave et rul for at se, hvor godt ens heltedåd lykkes.

Træfsted

GM'en kan også vælge at bruge træfsteder. Så har smølferne et antal livspoints i hver kropsdel (angivet ved tabel 2), og når man er oppe at slås, ruller man T20 for at se, hvor man rammer. Hvis man lægger ens livspoints i hver kropsdel sammen, så har man flere livspoints end ens livspoints (fattede du den?). Dette er helt OK man skal blot huske, at man er yt, hvis ens rigtige livspoints kommer ned på nul. Hvis dette sker, så er man bare helt smølfet.

Tabel 2: Smølf Livs Point Pr. Kropsdel
Kropsdel07-0910-1213-14
Hvert ben345
Underliv345
Bryst456
Hver arm334
Hoved345

Baggrunden for SmølfQuest

Øhh har det ikke altid manglet?


Ovenstående er tilsmølfet til SUGnet's design; indholdet er iøvrigt usmølfet.

Downsmølf karakterark (downsmølfet 1042 gange).

Downsmølf reglerne som RTF (downsmølfet 908 gange).


Kontakt SUG's websmølf på webmaster@sugnet.dk